I forbindelse med Open Air Gallery/Open Air Fiction, i juli 2004, skrev jeg det følgende digt, med udgangspunkt i designeren,Carla Bianca Botossos, udstillede brugsgenstande. Se foto: her. Læs omtale af arrangementet: her.
Vroom
uHh uHh
– JEG VIL HA TE!,
skriger dem af os som ikke drikker kaffe
som rejsekufferter
ruller de
med tungen hængende
som en pose under øjnene
næsen i sky
og rettet mod
snart sagt
hvor som helst
hvem som helst
ingen ved hvordan de bevæger sig
hva skal det være?
– TE! JEG VIL HA TE!,
skriger disse
mennesker
med en haj legende i hovedbunden
og et håndtag i nakken
som de slæber sig selv rundt ved
uden hænderne
nede i skidtet
i storbyer over hele verden
imens ruger væsener verden over på liv
og vil noget så gerne ha vinger
og omsider komme med til dét
som alle taler om
det er et eventyr er det
– når jeg besøger nogen vil jeg altså ha kaffe,
HØRER I?
Seneste kommentarer