var denne vor skikkelige svævebanepassager

selv hans skavanker vakte lykke

sviiisj som han sad der

sviiisj blodbad hvis han faldt

helt igennem helt

lænestolen skrues sammen med gamle grå hænders stille ro (gru)

imens stilfuldt klædte yngre mænd betragter den ældre herre

som står dér på scenen med sit arbejde

de undrer sig over

hvordan det må have været

at leve dengang

skipperen sænker anden ned i badekarrets vand

mandens gestus siger mere end tusinde sange om saharas sand

kan fortælle om savnet af vand

”SÆNK SYNKESKIBENE!”

skingrer det derefter tandskarpt

ikke synke nu derved forsvinder dine evner til samtale

ikke tikke tikke men på tæerne

mens din kanylespidse tunge stikker til

tak

sandsynligheden for billetkontrol

diskuteres med indlevelse af de aldrende kvinder

deres munde mimrer

snakker om metroer

som den berusede yngre alkoholiker

i munden på dem begge

giver udtryk for at han ikke kan lide