træet gror uden hæmninger
på dets nederste grene blomstrer et ansigt
oppe i toppen af træet fabrikeres store mørke metalrør
når solen har svejset tilstrækkelig mange rør sammen
til nogle virkelig lange rør
så falder de ned i hovedet på hvem som helst der går i vejen
træet bevarer en vis tilknytning til metalrørene
det gror videre og med dets lange tynde sporer
klynger det sig til metalrørene
de bliver til en slags fødder for træet
derfor bliver træet mere og mere larmende jo ældre det bliver
metalrørene trasker rundt i en cirkel, og bliver som et marchorkester
træet læber gir afløb for en lind strøm af meget lyse barnestemmer
øjnene er helt blege i træets første leveår
derefter antager de en tiltagende rød farve
ligesom på en ged er det uudgrundeligt hvad der bevægets dets pupiller
ører har træet ikke, men næsen er en gren med meget store blade
bladene samler vand som de lader dryppe ned til munden
så den kan få slukket sin tørst
næsen kan godt li’ blomster
derfor lader den noget af vandet lande på jorden
herfra spirer blomsterne derfor lystigt
de ka’ godt li’ marchmusik
så de har lært sig de ni slørs dans
for at forføre de soldater som de tror er der
bierne kan godt li’ blomster
så de bor rigtig mange sammen
lissom rigtige soldater gør det
så finder bierne og blomsterne sammen
bierne er virkelig go’e elskere
så de får nektar fra blomsterne
det bliver siden til honning
det kan man smøre sig ind i over hele kroppen
så vil man synes at det klør
man vil håbe at de dugvåde blomster ka’ hjælpe på det
det vil de imidlertid ikke, for de mener at man har stjålet fra bierne
blomsterne be’r næsen om hjælp
næsen morser med vanddråber til munden
munden spytter helt op til træets top
træets top ka’ godt li’ spyt og stepper derfor heftigt
med de metalrør som jo på en måde er en slags fødder for træet
metalrørene er tankeløse under en sådan dans
træet tænker en del
men det vil p.g.a. de fraværende ører
slet ikke høre
ens råb om hjælp
når man ligger og lider under de larmende metalrørs slag
man vil dø, men det er fint nok for træet
så råber man ikke længere op om alt muligt som det ikke ka’ forstå
og træet kan fortsætte sin mere og mere larmende adfærd
når et lig bli’r et med jorden, gør det jorden glad
og det er godt både for træet og blomsterne(og derfor oogså for bierne)
og således ender det hele altså med
at alle de tilstedeværende ka’ fortsætte med at leve
akkurat som de altid har levet
Seneste kommentarer