Det samvær vi har sammen udkommer på Melodika. Du kommer til at kunne købe den til Lille Bogdag (11. og 12. maj, 2024) og formentlig også til en oplæsning på Nørrebro den 2. maj (Jens Blendstrup, Thomas Krogsbøl og Sternberg. Good ol’ days) Jeg knokler i disse dage og glæder mig til at høre, hvad I synes om den, så råb højt, når det er <3

ideen om en weekend sælger

men i virkeligheden er det ikke alle

som har energien

til at gennemføre den weekend

leve i den frihed som det er

sammen med andre

og andre igen kan ikke

magte den frihed alene

vi vil allesammen gerne se et billede

af sådan en vellykket weekend

måske bare på et eller andet produkt

som vi køber engang imellem 

og det kan være et billede af

hvordan den frihed kan se ud

alene eller sammen med andre

det er lige meget

nogen kan bedst lide

at se på sådan et billede alene

andre kan bedst lide at dele oplevelsen af

at tale om den oplevelse

som man ser på billedet med nogen 

men uanset hvad sælger det

billedet af den ide

eller lyden eller duften

du er et landskab

trimmer løbende din hjerne

og synes det er vildt

med alle de mennesker

som løber rundt i dig

du er et slankt digt

som smyger sig om og ind

bagved det jeg tænker

skifter det ud med

farvelade og forskelligt pynt

som jeg ikke kan få i butikkerne

det er som om du

slet ikke er til salg

og pisser på det at jeg

lige selv havde fundet på

noget andet at lave

som jeg nu har glemt

det er derfor dine digte

ikke sælger ret meget

du har ingen hat på i dine drømme

ser bare ud

det vilde er alle de dér små film på Linkedin

talende mennesker automatisk

afspillet uden lyd

den afvisning der ligger i

på den måde at blive

vist frem igen og igen

som en selvoptaget skrift

der blæser tingene op

i stedet for at blæse på dem

du har gået for meget i terapi

og har skrevet for lidt

sig nu bare

fuck mig

tiden vi lever i mig i røven alt er her samtidig linjeskift er gammeldags

hvem var jeg dengang

jeg skrev den her tekst

hvad mente jeg

dog med det

og hvorfor skulle jeg skrive det ned

det er naturstridigt at sidde og redigere i et gammelt manuskript

men næste år er det to gamle manuskripter

som jeg tager ordentligt fat på

tænk at jeg åbenbart har en krop der rummer

så mange reflektioner

over noget der kun vagt

kan opserveres i den fysiske verden

det er når der er stort sammenfald

mellem reflektionerne og noget konkret fysisk

som jeg kan vise frem

at det kan nå et publikum af en vis størrelse

der er en særlig udstillethed over folks linkedin-profiler

som jeg ikke ser på andre sociale medier

på linkedin er jobsamtalen altid i gang

og alle os der følger hinanden kan følge med

jeg er en lille bitch uden andet at lave

end at udleve livets forskellige muligheder

hvordan skal jeg skrive digte hver evig eneste dag?

hvordan skal jeg læse digte hver evig eneste dag?

en måned

skrevet af mig

til nogen som er som mig

som læser hvert et ord med det samme

det skrives

og har adgang til alle de versioner

der blev kasseret hvis

jeg kan huske dem

eller har gemt dem

det her digt fylder alt for meget

tilstedeværelsesviljen når

en hel kasse med digte i min hjerne

ikke er så meget i forhold til alle de

reelle minder om tingene

som jeg næsten ikke ved hvad

jeg skal gøre ved

hvis jeg først går i gang

med alle de timer

bare sådan noget som

en konkret sols følelse på huden i Barcelona

på en rejse i 1991 som stadig står klart

da jeg lidt efter oplevede Miro for første gang

var alt stedsspecifikt

jeg kan godt lide nye oplevelser

til ligesom at sætte skub i et eller andet

eller jeg ved ikke hvad det er

det handler ihvertfald ikke

om det nye selv

men f. eks. bare om at ingen kendte mig dér

og det er jo i sig selv befriende bare at kunne være

hvem som helst her og nu

det er fedt at sociale medier eksploderede

og vi nu alle sammen bor rundt omkring i ruinerne

det var alligevel også bedre førhen

eller ihvertfald var der ikke nogen grund

til at vi skulle blive ved med

at befinde os det samme sted allesammen

sådan har det jo aldrig været førhen

og det var kun hyggeligt i kort tid

hvorfor syntes det så som en

naturlov at det skulle blive

ved med at være sådan?

ihvertfald godt nok for vores liv i længden

at firmaerne bag var sådan nogen narrøve

jeg kan ikke slippe det at jeg

skal skrive hele tiden når jeg

har muligheden

nogen gange burde jeg sikkert

læse i stedet

det gør jeg alt for lidt

jeg lytter til musik i stedet

for på den måde kan jeg skrive imens

det er en helt skør arbejdsmoral

det føles ikke som arbejde at læse

men det er det jo

og det forandrer mig

jeg kan være så bange for

at få ødelagt det jeg skriver på

ved at læse det forkerte

blive smittet af en ubrugelig måde

at skrive og tænke 

alle fejlkøb kan i sidste ende

bruges som byggematerialer

noget som jeg kan

stable oven på noget andet

for at komme højere op

kunstarterne hænger sammen

jeg kan læse mig til din kedelige musiksmag

selv om du ikke nævner musik med et ord

eller:

jeg var til en fest og musikken var kedelig og

jeg tænkte at folk burde

høre bedre musik end det

fordi de arbejdede med skønhed

men jeg vidste ikke hvilken slags

jeg var skuffet og vred

og hånede folk i samtaler med andre

jeg glemmer aldrig den fest

Jeg har lagt beats, loops og min vokal på. https://soundcloud.com/user-978971475/det-vilde-er-12
Book mig gerne til soloshows med ord og loops. Ingen har booket mig til det før, men jeg vil gerne

Det vilde er at jeg vil gå ud

og spise den kebab

som skal udgøre fyldet

i mit næste digt

ligesom kød og salat udgør

fyldet i kebabben

jeg vil ikke være sådan én

som skriver digte på et eller andet

dyrt materiale

men der er nu noget ved

en sjælden gang imellem

at skrive digte på

et eller andet

dyrt materiale

men det bliver ikke i dag

jeg skriver digte for

ikke at skulle arbejde

med noget andet

eller jeg skriver digte

for at leve med

ikke

at arbejde med noget andet

når fingrene på tasterne

tager over

og hjernen kan læse sig til

hvad den tænker

og tænker det

måske for første gang

imens den læser det

jeg ville gerne læse meget mere

om det jeg har skrevet

det er så vigtigt for mig

det jeg har skrevet

men selvfølgelig ikke vigtigt

som det en læge gør er vigtigt

det bliver så ynkeligt

den måde

digtere tit gerne vil have at

nogen taler om det

de har lavet

men dialogen er indbygget

i det vi laver

det er breve til verden

og vi vil gerne have

svar fra nogen

de læser jo ikke

digtsamlinger

men kan ikke få sig

selv til at sige det højt

er det værste for mig

eller når de

ikke læser digtsamlinger

og synes at de skal sige det

er også det værste for mig

jeg skriver et digt så jeg tænker

på noget andet end

det jeg tænkte på

er noget andet end hvad mange

siger digte er

jeg er ikke rim-

men guldsmed

hvis bare jeg vidste noget bedre

end det jeg gør her i mit eget liv

det er så sjældent

at vi giver hinanden¨

et flyvespark i hovedet

du er en ørken

blæser sandkorn hid og did

i dit eget lille timeglas

et glimt i øjet

afhænger mest af alt af lyset

at være i stand til at placere sig rigtigt

jo mere svært tilgængelig du bliver

desto mere rig og berømt bliver du

du er på sociale medier

fordi du ikke kan finde på

noget andet at lave

desto mere du fylder her

desto tommere virker dit liv

hvis du overlod det til

de andre at fortælle

ville regnen der lugter af hund

stå som dit eneste ophav og eftermæle

og hvile lidt udenfor

på en af kebabstedets servietter

det vilde er at min stil er øjeblikkelig

og derefter det samme men

et andet øjeblik og der

sker noget andet når jeg

lader de to hænder snakke løs

giv mig et liv og hænder nok

ingen har i længden tid til

at høre hvad en anden

tænker om alting

alle er udmattende selv vores børn

det vigtigste redskab for tanken er grænsen

det at kunne holde sit hoved lidt rent

at alt muligt som andre har i deres hoved

ikke kan komme ind hele tiden

der må være en grænse for nysgerrigheden

som jo ellers er vigtig hvis

du skal lave et eller andet

som nogen kan være interesset i

jeg ved ikke hvorfor der er så få

der skriver om hvordan

de skriver og hvad det er for en verden

der skriver og til hvem hinanden hvad

gør det kom nu ellers

kommer vi aldrig ingen steder

ind i hullet ud

du skal sige det højt

du skal levere både væske og rør

når digtene skal sluges

skal du huske

at der skal være spyt nok

noget at synke

dit spyt er af plastik

din mund er et guldæg

plask

jeg opfatter nok mig selv

som et mere rationelt væsen end de fleste

men der er så godt som ingen

måde at forudsige

udfaldet af mine forsøg

jeg ved ikke og noget

prøver lige noget

jeg ved ikke hvem der

gør arbejdet

er det hele noget

jeg finder på?

du prøver på at trænge ind i tingene

og forstå dem derfra

som om du rejste til en anden planet

imens går jeg hver dag og samler

Duplo og andet legetøj op

for at få ryddet lidt af gulvet

så det er til at tænke nogenlunde klart

en trampolin at tænke klart på

det gode ved metaforen

hvor metaforen er trampolin

er at arbejdet med metaforen

dermed ikke har et naturligt endemål

at det ikke føles naturligt

at opfatte det at hoppe på metaforen

som det arbejde det er

intet er så afslappende

som digte om digte

der ikke er konkrete digte

bare lidt tænkning

uden at noget som helst

behøver tage tøj på

onanisten der spiser sin sæd

og fortæller om det imens

hvad er det du vil med det du siger

hvad er det du gør

hvorfor er du så dramatisk

i din tasten er det noget du hører eller ser imens

som påvirker dig og hvem ved om det er til at læse?

det er nok kun mig

det er derfor jeg ikke ville være den rigtige til at anmelde mine ting

jeg ville få så meget med

som ikke er der længere fordi det var

forbundet med skrivesituationen

altid mine hænder

indtil teksterne er indoptaget i kroppen

efter at de er tastet ind

jeg ser sjældent på mine hænder

de er bare mine arbejdere

udfører alt muligt

tit også uden at jeg ved

hvad det skal resultere i

vågn op fingre

vågn op

der er ikke tid til

at I ikke ved hvilke taster I skal ramme

fingrene har ferie og bevæger sig

på andre måder end de plejer

skriver næsten ikke

rydder op

smører madder

slås med sværd

mine fingres ferie

indebærer at de ikke gør

det de bedst kan lide

ferie er et mærkeligt ord

når jeg arbejder gør jeg

lige hvad jeg vil

jeg har ikke kørekort og

din hjerne er min motorcykel

en gammel dam

Først til mølle. Alle hold var ellers booket, men der har været en aflysning. Kender du en klasse, som kunne være interesseret i tre undervisningsdage med mig? Eleverne får skrevet en masse, lyttet en masse og set en masse. Det foregår på Enigma, som er et virkelig fedt museum. Evt. kan evt. en af dagene foregå på skolen.

Enigma har noget yderligere støtte, end hvad der fremgår her, og derfor er det GRATIS for skolen (ikke for staten).

https://www.enigma.dk/katalog/huskunstnerforlob-ting-der-digter-2

23.1. Oplæsning på Café Blå time med Mia Degner og Knud Brix

21.2. Poesibanko med Thomas Krogsbøl På Bibliotekshuset

17.4. Oplæsning til Hvedekornsrelease hos Gyldendal

11.5. Optræden med Vagn Remme i Svendborg Forsamlingshus

17.5. Optræden på Fairbar i Aarhus med Peter Laugesen og Mads Mygind

1.11. Oplæsning og samtale med Caspar Eric i Huset i Magstræde

4.11. Optræden på Bogforum

25.11. Optræden i Kulturkiosken i Viborg sammen med Thomas Krogsbøl og Mads Mygind

3.12 Optræden i en musikalsk konstellation med T. S. Høeg, Kristian Tangvik og Oliver Laumann i forbindelse med club loco’s minifestival INDIGNATO!

17.12. Optræden med Mads Egetoft (tilsammen hedder vi STERNTOFT) til Kresten Osgoods fødselsdagsfest på H15

i 2023 var jeg deudover tilknyttet Enigma som huskunstner og i den forbindelse har jeg læst op og undervist en del.