det nye gavlmaleri på Den røde plads er godt nok grimt. Brooklyn Brewery der kælent sammenligner gigantiske Brooklyn og Nørrebro med hinanden – og så den dér måde, det er udformet så det ligner kunst lidt

Der er noget absurd ved det, at jeg dedikerer hele mit arbejdsliv til at skrive, støttes af staten i et væk, og alligevel kan jeg åbenbart ikke komme til orde i Weekendavisen med mine egne ord. Hvorfor kan mine egne sætninger ikke trykkes? Jeg kan ikke godtage selve den handling, som har fundet sted her: at en eller anden har siddet, sætning for sætning, og vurderet, hvordan man mon kunne rette min tekst ind efter et eller andet, som avisen tænker. Jeg ved ikke hvad. Udgangspunktet bør da være, at man ikke piller ved de tekster, som folk signerer. Med mindre, der er tale om deciderede fejl. Jeg kan levende forestille mig den behandling, som indlæg fra folk med reelle sproglige vanskeligheder får i den her maskine.

Det samme bidrag:

i Weekendavisens version
og i min version

digt

der er så meget arbejde

forbundet med en flytning

at jeg ikke ved

om det er en digtsamling

der går tabt dér

eller måske er det en digtsamling

som jeg kommer til at skrive i fremtiden

på baggrund af de oplevelser

jeg har nu

i forbindelse med flytningen

og måske er det på den baggrund

en god ide at flytte

det er en god ide at flytte

fordi det er godt at vi flytter

men er det en del af mit arbejde

at jeg flytter?

hvis det kommer med i en bog

er det en del af mit arbejde

hvis jeg ikke flytter

udfører jeg

et andet stykke arbejde

og du læser noget andet

Glenn Bech som udgangspunkt for litterær tendens

Nu er der på forsiden af WA guddødemig et terapeutisk “moddigt” til Glenn Bech om Helle Malmvigs traumer fra over- ikke underklassen. Hvis det skal være sådan digte er, er det ikke tilfredsstillende at læse digte længere. Den litteratur kan ikke noget af det digte kan. Det siger ikke klik. Det funkler ikke. Det sidder ikke i kroppen, som noget jeg ikke kan forstå, men det giver noget at tale om. Hvem læser digte for at tale med andre om dem? Ikke dem, som er glade for at læse digte #poetik

Kortprosa

En af mine tekster fra Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter er med i den her antologi med kortprosa fra syttenhundredetallet og til sådan cirka nu. Det er Lars Bukdahl og Peter Adolphsen der har redigeret udvalget. Det er gode sager, så shop løs eller lån lystigt på biblo. Udsæt også gerne dine elever for det, hvis du er lærer! https://dansklf.dk/kortprosa-antologi

#litteratur #kortprosa