Kategori: "Vagn Remme"


De bedste kulturoplevelser i 2009

af Sternberg, Tuesday d. 9. February 2010

Jeg blev af Geiger spurgt om hvilke kulturoplevelser, der havde været de bedste for mig i 2009. Læs mit svar her:
http://www.geiger.dk/artikler/artikel.php?id=347


Kamilla Löfström Kristensen, anmeldelse af bogen ”Blidahlund – en tragedie”, Ekstra-bladet, 16.12.2004

af Sternberg, Saturday d. 18. August 2007

Kamilla Löfström Kristensen: anmeldelse af bogen ”Blidahlund – en tragedie”, Ekstra-bladet:

Bedømmelse: ****

Graviditet plus lykkelige omstændigheder er en velkendt kobling. Ligesom det er velkendt, at især kvinder skriver om disse emner. Den mandlige forfatterduo Sternberg & Remme vender op og ned på den forestilling i Blidahlund – et stykke romankunst kort (64 sider) og godt.

Et vordende forældrepar får ikke lov til at opleve deres livs lykke, men bliver forældre til en vanskabning, der ikke kan overleve uden respirators og lægers konstante hjælp. At skrive om noget så ubarmhjertigt kræver sine mænd og masser af stil.

Stil har forfatterduoen.

Tragedien har fået form som en bevidsthedsstrøm uden punktummer, der kun indimellem stoppes af et kor, som leder handlingen i nye retninger. Sådan overmander man sin læser og gør denne stakåndet. Panikken mærkes også hos læseren.


Lars Bukdahl, i Generationsmaskinen (side 395-96), om Poesibanko – og Vagn Remme og Sternbergs konceptuelle hittepåsomhed

af Sternberg, Saturday d. 18. August 2007

 

Lars Bukdahl – i Generationsmaskinen(uddrag):

Sternberg og Vagn Remme, som også er tidligere slammer, har sammen og alene stået for nogle af de mest fantasifulde nye oplæsningsformater. …[]… Jeg afprøvede sammen med min søn poesibanko i maj 2004 ved en session med Sternberg og Remme og gæsten Jens Blendstrup, og det fungerede vitterligt som en imponerende effektiv forsplitring af ens lytten, fordi al opmærksomhed var rettet mod de 15 udvalgte ord på bankopladen] …[]…


Torben Wendelboe, lektørudtalelse til Blidahlund – en tragedie:

af Sternberg, Saturday d. 18. August 2007

Torben Wendelboe, lektørudtalelse til Blidahlund – en tragedie:
Begge forfattere kendes i forvejen, eksempelvis har Vagn Remme tidligere fået udgivet novellesamlingen Øresundsvej, 2003, og Sternberg er med i antologien Hvisk et digt, 2004.
Blidahlund blev fremført af forfatterne ved et projekt i Kanonhallen: Tynde mænd i kanoner, 2004.
Den lille roman er en tragedie om et ungt par, der får et multihandicappet barn, der bl.a. mangler spiserøret. Det er en næsten umulig opgave for det unge par i Blidahlund at opfostre barnet. Og til hvilket liv? En bare rimelig tilværelse for barnet kan ikke tænkes. Muligheden for medlidenhedsdrab trænger sig mere og mere på – og barnet ombringes, med de frygtelige moralske anfægtelser, det afstedkommer. Det er altså en barsk historie, der rulles op her på de forholdsvis få sider, hvor voldsomme følelsesudsving fra forventning til rædsel og drab foldes ud.
Formen er præget af den antikke tragedie med et kor, der akkompagnerer og kommenterer handlingen, der fortælles i en særlig strømmende prosa, som er meget virkningsfuld. En eksperimenterende litteratur i frontlinien, hvor navnlig litterært interesserede kan få et fascinerende bud på, hvor tidens danske prosa kan bevæge sig hen.


En Night Vision-forlystelse

af Sternberg, Sunday d. 18. September 2005

Den 10.10., klokken 19:30, optræder Vagn Remme og jeg på Svendborg Bibliotek. Titlen på arrangementet er [link til: www.svendborg-bib.dk/arrange/arrange_01.asp?b=36 tekst: Digte After Dark – en Night Vision-forlystelse]. Forlystelsen involverer, at publikum på skift lukkes ind i et mørkt rum, hvor vi opholder os med [link til: http://www.aptec.com/ATA_R&D/AFOTEC/Night%20Vision%20Goggles%20with%20Shadow.JPG tekst: Night Vision Goggles] på, parat til, at hviske, tale og på forskellig vis bevæge de modige, som træder indenfor. Forhåbentlig en oplevelse, som vil aktivere alle sanserne. Udover Vagn Remme og jeg, optræder [link til: http://www.litteratursiden.dk/sw5389.asp tekst: Mikael Josephsen], [link til: http://www.gyldendal.dk/Gyldendal/gb/skonlit.nsf/0/F779DC94E8B61C17C1256E3C00796148?OpenDocument tekst: Anne Lise Marstrand-Jørgensen] og [link til: http://www.litteratursiden.dk/sw5849.asp tekst: Søren Ulrik Thomsen]. Programmet er ikke helt på plads, men jeg vil, uden brug af optiske remedier, også optræde i foyeren, hvor jeg vil læse op af manuskriptet til min kommende roman, Flokken.