I sin artikel Kritikkritik 10, den 3. september i Weekendavisen skriver Lars Bukdahl om sin oplevelse af ”Jeg ved ikke om min lillebrors tanker er normale” (et stykke gonzo-kritik (eller noget i den retning)fra min hånd (mine hænder))
af Sternberg, Thursday d. 9. September 2010”Kun én (ung) anmeldelse de sidste par år har jeg oplevet som decideret anfægtende, både formelt og indholdsmæssigt, og det er digteren Sternbergs anmeldelse i nummer nul af nettidsskriftet morgenrøde.dk af to bekendende digtsamlinger, Lone Hørslevs Jeg ved ikke om den slags tanker er normale(godt anmeldt af mig) og Christel Wiinblads Min lillebror, som han omkringslentrende og omkringpimpende og omkringkonverserende med sig selv og sin kone stille og roligt piller fra hinanden: »Dagens første kulsorte, regntunge sky passerede. Jeg så Hørslevs mand for mig i skyen, hvordan han en gang imellem må have vresset ”Kan du ikke bare sige tingene lige ud, i stedet for, at jeg skal gætte mig til, hvad du mener?”: Det mix af frihed og ladhed og skarphed, er det kritikkens fremtid? Hånd i hånd (det bliver mange hænder!) med Olga Ravns gesvindte dameblads-miniaturer og idiosynkratiske listemageri? Tilsammen en ny, hyper-intim cyber-salonkultur.
..