over vigtig poesi i 2011!

af “Et punkt overrendt af ingenting” i Weekendavisen. Jeg undrer mig ikke desto mindre over, at ingen af de andre aviser har anmeldt den. Eller har de?

Nå, for pokker da sgu da også yeahrrj!!! Ret vildt at komme hjem til!

præstationsangst med sine ord til Hvedekornsoplæsningen, og nu har han så gentaget det han sagde her.

”Kun én (ung) anmeldelse de sidste par år har jeg oplevet som decideret anfægtende, både formelt og indholdsmæssigt, og det er digteren Sternbergs anmeldelse i nummer nul af nettidsskriftet morgenrøde.dk af to bekendende digtsamlinger, Lone Hørslevs Jeg ved ikke om den slags tanker er normale(godt anmeldt af mig) og Christel Wiinblads Min lillebror, som han omkringslentrende og omkringpimpende og omkringkonverserende med sig selv og sin kone stille og roligt piller fra hinanden: »Dagens første kulsorte, regntunge sky passerede. Jeg så Hørslevs mand for mig i skyen, hvordan han en gang imellem må have vresset ”Kan du ikke bare sige tingene lige ud, i stedet for, at jeg skal gætte mig til, hvad du mener?”: Det mix af frihed og ladhed og skarphed, er det kritikkens fremtid? Hånd i hånd (det bliver mange hænder!) med Olga Ravns gesvindte dameblads-miniaturer og idiosynkratiske listemageri? Tilsammen en ny, hyper-intim cyber-salonkultur.

..

Læs den omtalte tekst her.

Glæder mig over Lars Bukdahls anmeldelse i Weekendavisen. Han mener, at “Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter” er mit boglige gennembrud … og … ja, det er en god anmeldelse.

Lars Bukdahl omtaler her (i kommentarfeltet) min bog ”Pause for par”. Og sammenligningen med Vagn Steen er jeg meget glad for. Vagn Steen var også den første, som jeg gav et eksemplar af bogen. Han ville til hver en tid være en af dem med de hvide hatte i min western. “Et godt bogøje” er et hovedværk i dansk litteratur.

Lars Bukdahl – i Generationsmaskinen(uddrag):

Sternberg og Vagn Remme, som også er tidligere slammer, har sammen og alene stået for nogle af de mest fantasifulde nye oplæsningsformater. …[]… Jeg afprøvede sammen med min søn poesibanko i maj 2004 ved en session med Sternberg og Remme og gæsten Jens Blendstrup, og det fungerede vitterligt som en imponerende effektiv forsplitring af ens lytten, fordi al opmærksomhed var rettet mod de 15 udvalgte ord på bankopladen] …[]…