[fAnne Ø. Laursen: Efterskrift]
[a]Stiller man spørgsmålet, hvad er det værste, der kan overgå et menneske? Vil langt de fleste – uanset køn, alder og social herkomst – nok svare, hvis der sker noget med ens barn. Men hvad gør man så, hvis det rent faktisk sker? Hvis der sker ens barn noget ondt? Hvordan forholder man sig, og hvordan løser man problemet? For forældreparret i Blidahlund – en tragedie er det en gåde uden løsning. I deres situation findes der ikke noget perfekt svar, ingen rigtig løsning. Forældrene forsøger at løse problemet på den måde, lægen råder dem til, at kæmpe, at pleje barnet med medicin og at indrette deres liv efter de nye omstændigheder. Og hvad andet er der at gøre? Forældrene er magtesløse og oplever, at deres syge barn ikke alene er kilde til stor sorg og frustration, men at dets tilstedeværelse i deres liv indirekte også er med til at ødelægge både deres hverdag, deres parforhold og den forestilling, de havde om en lykkelig fremtid. I den forandrede tilværelse forandrer forældrene sig også. Fra at være et par, der var alt for hinanden, ændrer de sig til to ulykkelige mennesker, der begge forsøger at finde en mening med det skete og et sted at placere skylden. Frustrationerne resulterer i bebrejdelser, der fyger som skyts gennem luften, og fra at være i en kærlighedssymbiose ender forældrene i en grav af mistro og bekymringer. Og hvordan kommer de videre derfra? Alle deres handlinger ender med at være et udslag af desperation og en flugt fra realiteterne – faderens alkoholisme og jalousi, moderens behov for at samle ubrugelige potteskår og hendes fascination af Lars.
[a] Ud over problematikken med det syge barn handler Blidahlund også om helt grundlæggende følelser hos mænd og kvinder, hos fædre og mødre. Parret ser som alle andre frem til at blive forældre og gennemgår et helt følelsesregister af gyldne, rene følelser. Da de erfarer, at deres lille datter er syg, gennemgår de ligeledes et utal af følelser – sorg, frustration, desperation, håb og opgivelse. Følelserne er almengyldige for såvel mænd som kvinder, der kommer i en sådan situation. Det er store og voldsomme følelser, der udspilles i lejligheden på Blidahlund, og stykket trækker på referencer fra græsk og nordisk mytologi såvel som fra kristendommen.
[a] Barnets halve liv er en fortættet balancegang mellem et uværdigt liv, der aldrig rigtig er begyndt, og en død, der til tider synes mere meningsfuld end det uværdige liv. Forældrene er i tvivl om, hvad de skal gøre, og vælger den desperate løsning – at slå barnet ihjel. Herved stiller Blidahlund spørgsmål ved, hvor langt man skal strække sig for at holde liv i et menneske, og hvorvidt man kan tillade sig at ende dets liv. Der gives intet egentligt svar på spørgsmålet, eftersom der ikke findes noget svar. Det er en desperat situation, hvortil der kun findes desperate løsninger. De voldsomme følelser og ulykkelige hændelser i tragedien er elementer, der som i enhver anden tragedie er med til at konstituere tragedien som tragedie. Blidahlund behandler et almengyldigt dilemma, som en tragedie oftest gør. Stykket tager udgangspunkt i den klassiske, græske tragedie, men i modsætning til denne foregår handlingen her i vores samtid og inddrager til forskel fra den oprindelige tragedieform publikum som en del af stykket. I den oprindelige form er der et kor ledet af en korleder. Ved opførelsen af Blidahlund er det publikum, der fungerer som koret, også her ledet af en korleder. På denne måde får publikum en aktiv rolle i tragedien og kan gennem de replikker, de skal fremsige, føle tragedien nærmere deres egen person. Som en del af koret er publikum ved en opførelse af Blidahlund ikke blot publikum, men en del af tragedien og derved – i en vis form – medansvarlig for den fatale beslutning.
[a] Blidahlund er en blanding mellem en tragedie og en roman. Den er opbygget dramatisk som en tragedie, har et kor og tragediens fatale slutning. Samtidig er Blidahlund skrevet i en stream of consciousness-stil og har en fortæller, der kender sine personer indgående. Herved rummer Blidahlund to genrer eller er – om man vil – en ny genre.
[a]Blidahlund – en tragedie er skrevet og opført i forbindelse med poesi- og performancerækken Tynde mænd i kanoner, der fandt sted på Kanonhallen i november 2004.
Seneste kommentarer