Hej Bo

Jeg hedder egentlig, Jesper. Jesper Sternberg Nielsen, faktisk. Jeg synes også, at det er deprimerende forudsigeligt, det der er sket. Det var jo lige præcis det, som burde burde være undgået ved, at politikerne havde brugt deres magt til at gøre noget. Istedet får det i øjeblikket bare lov

til at gå sin gang – mere polarisering vil følge, udenlandske aktører vil gøre stedet mere politisk, og vold og ødelæggelse vil ligeledes følge – vidunderligt. Det er mig ubegribeligt, at politikerne (radikale, socialdemokraterne og SF også – for fanden, da!) vil lade det her ske. Regner de med, at der kommer noget godt ud af at en masse teenagere ender i varetægtsfængsling og prøver at stå overfor politiet som om det var en modstander? Øv. Jeg er skuffet. Meget naivt troede jeg førhen, at vi var et humant og humanistisk land – nu er det kun lov, lov, lov, som der tales om … mens kynikerne jonglerer.

Med hensyn til Politiken-artiklen, har de skåret kraftigt i, hvad de sagde, og Jens vidste måske egentlig heller ikke så meget om hvad det hele var for noget – men altså Politiken havde historien på forhånd og sku bare ha nogen citater – hvem fanden vil sige, at de går ind for vold – man ku lige så godt spørge: er du et godt menneske? Jens var den det endte med på Lorry, og der fik han vist heller ikke sagt meget andet end at vold er skidt, etc. Det havde været langt bedre, hvis du havde fået ordet, men det er der ikke noget at gøre ved jo.

Medielandskabet kører – blev selv interviewet til et norsk blad, der hedder Klassekampen, men meget lidt af hvad jeg sagde blev brugt – artiklen blev mere om Mads Eslund, som ikke ville skrive under og være med … og som er imod vold(og dermed er et godt menneske – HURRA! (har

tømmermænd, og er derfor nok lidt sarkastisk))

Folk fatter ikke, at når man truer nogen på deres kultur, og ikke giver nogen som helst åbninger, så kommer konfrontationen. Og bedre bliver det ikke af, at mange af aktørerne er teenagere, som med hormoner rasende gennem kroppen står til fals for en oppisket gruppedynamik.

Det er svært at se meget positivt i det her … og nu hører jeg oven i købet, at Ritt ikke engang vil tillade fonden at finde et nyt hus førend stedet er ryddet. Det er jo galskab. Og politiet taler om at løsningen er at gøre det lettere at straffe demonstranter … ja, ja, noget skal den øgede fængselskapacitet jo også bruges til.

Jeg har lagt billeder fra oplæsningen op her:

DSCF2888

Gode hilsener

Jesper

Sternberg

Ingerslevsgade 106 st. tv.

1705 Kbh. V

50522942

Sternberg@sternbergs.dk

www.Sternbergs.dk og www.myspace.com/sternbergs