Kamilla Löfström Kristensen: anmeldelse af bogen ”Blidahlund – en tragedie”, Ekstra-bladet:
Bedømmelse: ****
Graviditet plus lykkelige omstændigheder er en velkendt kobling. Ligesom det er velkendt, at især kvinder skriver om disse emner. Den mandlige forfatterduo Sternberg & Remme vender op og ned på den forestilling i Blidahlund – et stykke romankunst kort (64 sider) og godt.
Et vordende forældrepar får ikke lov til at opleve deres livs lykke, men bliver forældre til en vanskabning, der ikke kan overleve uden respirators og lægers konstante hjælp. At skrive om noget så ubarmhjertigt kræver sine mænd og masser af stil.
Stil har forfatterduoen.
Tragedien har fået form som en bevidsthedsstrøm uden punktummer, der kun indimellem stoppes af et kor, som leder handlingen i nye retninger. Sådan overmander man sin læser og gør denne stakåndet. Panikken mærkes også hos læseren.
Seneste kommentarer