Torsdag den 9. december klokken 17-18.30 på Gentofte Hovedbibliotek
Et radikalt Pompeii – en eftermiddag i diskussion med den nye litteratur.
Peter-Clement Woetmann og Sternberg vil denne eftermiddag, igennem oplæsning af egne værker og diskussion indbyrdes – og med publikum – prøve at komme en uenighed nærmere: Hvad skal litteraturen? Hvad er det der er på spil?
Sternberg og Woetmann er begge aktive i det danske litterære miljø på hver sin måde:
Sternberg er medlem af digterkollektiver Øverste Kirurgiske. Han startede som konceptuel litterær gadekunstner med konceptet Opslagstavleordsprog. Han var medlem af digtergruppen Ord På Hjul og har siden udgivet flere bøger, heraf to med henholdsvis Vagn Remme og Peter Laugesen. Han skabte og/eller deltog i litterære koncepter som: Peepshowpoesi, Hvisk et digt, Poesibanko, Mørkekammeret, Poetry slam, Valgaften, Fungerer det?, m.fl. Mange af disse især i samarbejde med forfatterne Vagn Remme og Frank Langmack. Han debuterede med digtsamlingen ”GuGu skaterdigte – hovedværken” i 2004.
Peter-Clement Woetmann er tidligere medredaktør på tidsskriftet Banana Split. I slutningen af 2009 stiftede han sammen med Lars Bo Nørgaard, Peder Frederik Jensen og Lars Arnfred Fynboe tidsskriftet Morgenrøde. Han er bror til digteren Lars-Emil Woetmann. De to brødre har på nettet skrevet en bog i løbet af 24 timer (Brdr. Woetmann af Danmark). Han debuterede med digtsamlingen ”Heldigvis er skoven blevet væk” i 2005. Han har gået på forfatterskolen og har bidraget med digte til forskellige danske tidsskrifter og antologier.
I sommers udkom Sternbergs samling: ”Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter”. I oktober udkom Woetmanns ”Mit indre Pompeii”.
Fri entré
Arrangementet er støttet af Statens kunstråd.
Seneste kommentarer