På fredag – altså den 10.6, kl. 17, Møllegades Boghandel, Møllegade 8a, 2200 Kbh. N.

https://www.facebook.com/event.php?eid=169718493089133&ref=ts
“Fredag d. 10. juni kl. 17 er der poesibanko i Møllegades Boghandel med forfatterne Gerd Laugesen, Vagn Remme og Sternberg.

Poesibanko er en krydsning mellem oplæsning og banko. Det er et litterært spil der fører bankohallernes halve pund kaffe og ‘Gamle Ole’ ind på den litterære scene. Til arrangementet får publikum udleveret bankoplader hvor tallene er skiftet ud med ord fra Gerd Laugesens, Vagn Remmes og Sternbergs tekster. Under de tre forfatteres oplæsninger gælder det så om at krydse ord af på sin bankoplade indtil der en som råber ”banko!”. Som i et hvert andet bankospil er der præmier ved én række, to rækker og hele pladen fuld. En del af præmierne er indkøbt specielt til at kunne lægges på den grill der efter arrangementet vil blive tændt i gården til Møllegades Boghandel. Men: poesibanko er desværre et spil hvor det ikke er alle der vinder så medbring selv drikkevarer og mad til at grille for en sikkerheds skyld.

Arrangementet er gratis så kom, vi vil så gerne se jer!

Kærlig hilsen
Møllegades Boghandel

Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd”