du er et landskab
trimmer løbende din hjerne
og synes det er vildt
med alle de mennesker
som løber rundt i dig
du er et slankt digt
som smyger sig om og ind
bagved det jeg tænker
skifter det ud med
farvelade og forskelligt pynt
som jeg ikke kan få i butikkerne
det er som om du
slet ikke er til salg
og pisser på det at jeg
lige selv havde fundet på
noget andet at lave
som jeg nu har glemt
det er derfor dine digte
ikke sælger ret meget
Seneste kommentarer