din varme sprænger mig
gør mig til blomster så saftige
at de drukner i sig selv
og rækker sig videre til dig
hvor de siger tak
og tager nogen flere
du bærer dem allesammen som lys i hånden
i en slags optog med dig selv
og dig selv og dig selv
boomer for alvor
imens jeg henter bolden inde
i hækken er det som om jeg får
elektriske kys i håret
—
det er et virkelig lille hus
her er proppet
og intet gentager sig
vi tager til bryllup
ser tv
bodypainter
tager vores ure af
masseproducerer
hinandens øjenlåg
som ligner blomster
der er lige ved at springe ud
alle beder os om at holde kæft
men vi vil ikke holde kæft
de giver os et job
imens vi synger
om det job vi får
Seneste kommentarer