Børnenes ferie er slut, og jeg vil gerne planlægge efterårets optrædener. Book løs. Der er tre aktuelle puljer, og jeg hjælper hjertens gerne med ansøgningerne:
En pulje hvor en forfatter bookes til at optræde for børn og unge.
Her kunne det være en kort skriveworkshop og samtaler om litteratur og hvad det vil sige at være kunstner, menneskeligt, økonomisk, fagligt. Og naturligvis oplæsning fra værkerne.
https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge
En pulje hvor man kan søge om støtte til optrædener for voksne. Det kunne være med musik (Fx. mit samarbejde med TS Høeg), oplæsning fra den seneste bog Det samvær vi har sammen, eller det kunne være oplæsning fra diverse bøger og selvfølgelig samtale + bogsignering etc.
https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/forfattermoeder-for-voksne
EN pulje for nye målgrupper:
Her kunne det fx. være det folkelige format Poesibanko eller oplæsning og samtale om Depressionsdigte, helbredende digte og måske manuskriptet Frelsende digte.
Mulighederne er uendelige. Skriv! Del også gerne med folk, det kunne have interesse for
https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/litteraere-oplevelser-for-nye-maalgrupper
Seneste kommentarer