Hvis du godt kan lide at gå til litterære oplæsninger, har du måske lagt mærke til, at der ikke er så mange oplæsninger, som der var for bare et par år siden. Det skyldes, at Kunstfonden ikke bruger ret mange penge på at støtte regulære oplæsninger i de her år. Jeg har ikke adgang til andet end få afslagsbreve, som venues har delt med mig, men det ser ud som om udvalget bruger langt mindre på offentligt tilgængelige oplæsninger for almindeligt/ualmindeligt litteraturglade voksne, end hvad de gjorde for få år siden (jeg tror, vi er nede på, at de nu bruger 20-25% af, hvad der blev brugt tidligere). Jeg har ikke i min tid som udøvende kunstner oplevet noget lignende: Steder får det ene afslag efter det andet. Jeg håber, at andre aktører på et tidspunkt træder ind og dækker det hul, der er opstået. Har andre bemærket det samme?
Her er nogen tal. Har kigget gamle mails igennem. Kunne helt sikkert godt finde flere, men jeg skal også arbejde. Ved seneste uddeling blev der fordelt 1.014.900 kroner til oplæsningsarrangementer.
I marts 2019 blev der uddelt 4.337.035 kr
I april 2021 blev der uddelt 4.518.500 kroner
I oktober 2021 blev der uddelt 5.009.850 kroner.
I marts 2022 blev der uddelt 5.301.616 kroner
i september 2023: 1.460.100 kroner
Seneste kommentarer