Så er det lidt mærkeligt, som jeg nu er endt med hans bog, Hey Rube. For pokker da, bogen består af teksterne fra hans sportsklumme, som han havde igennem nogle år for ESPN.com; fra 2000 og frem. Sport, politik, og hvad han nu ellers kan finde på at inddrage … misantropisk som bare … men det er jo en del af Hunter – en herlig del, en sjov del. Men det er ikke det – det er det, at jeg nu pludselig læser om Amerikansk fodbold, basket, Golf, Baseball, Derby … og så selvfølgelig ofte med et gamblerperspektiv på løjerne … det burde jo, for mig ihvertfald, være usandsynligt at bruge noget videre tid på den slags, men altså … for det første findes der ingen ting, som jeg vil udelukke at komme til at bruge alt for meget tid på … og så er det jo Hunter S. THompson – The Gonzo King – Hele verden bliver med løs hånd strøet ud over klummen, på sæt og vis – og han har stil … men nogen gange, det indrømmer jeg, da flakker mit blik lidt med alle de navne … men jeg nærmer mig – med raske bladrebevægelser – den 11.9. 2001 – i den daterede række af klummer, så mon ikke der bliver store Gonzo-øjeblikke?
Hmm … og så blev det spændende. I øjeblikket er det så en helt anden Hunter, jeg læser, ikke misantropen, men den Hunter, som har en forestilling om, at man kan gøre en forskel til det bedre. Det her citat er smukt, synes jeg:
… It is very important to learn, early in life, that you can beat City Hall and that You can change the System. You might be beaten and gassed by Police a few times before you succeed – but that stuff goes with the territory. And you will be proud of it later, just as you will make many smart friends who will stand with you all your life.
Hunter prøver at hjælpe en 20-årig kvinde med at blive løsladt – hun er blevet dømt til livstid i fængsel for mordet på en politibetjent – på trods af, at hun sad på bagsædet af politibilen med håndjern på, da betjenten blev skudt – en mærkelig historie. Jeg spiser spaghetti, læser videre. Der skulle stå noget om sagen her: http://www.lisl.com/
Seneste kommentarer