der er så meget arbejde
forbundet med en flytning
at jeg ikke ved
om det er en digtsamling
der går tabt dér
eller måske er det en digtsamling
som jeg kommer til at skrive i fremtiden
på baggrund af de oplevelser
jeg har nu
i forbindelse med flytningen
og måske er det på den baggrund
en god ide at flytte
det er en god ide at flytte
fordi det er godt at vi flytter
men er det en del af mit arbejde
at jeg flytter?
hvis det kommer med i en bog
er det en del af mit arbejde
hvis jeg ikke flytter
udfører jeg
et andet stykke arbejde
og du læser noget andet
Seneste kommentarer