du sætter små hak

for at holde styr på det der sker

og sover i poesiens seng

hvor drømmene altid

betyder det du føler

en dag kan du måske

skrive om det

mit liv er optaget af

meget små og konkrete ting

at hente og underholde børn

arrangere legeaftaler og fødselsdage

cykle ud i byen

for at købe musik

mad og tøj

samtidig skriver jeg

om det at skrive digte

endnu mere end

jeg skriver digte

om resten af mit liv

det er ellers ikke fordi

der ikke sker noget

i går aftes var jeg til gymnastik med børnene

og der skete en masse forskelligt

jeg tænker også en del over

min mor i de her år

men jeg skriver ikke om det

hvordan kan det være?

tænker jeg og er dermed tilbage

på metapoesiens område

som er min hjernes naturlige nabolag

den bevæger sig rundt dér

lige så snart

den lades alene et øjeblik