To smagsprøver til:

To smagsprøver til:

én fra min familie løftede hovedet fra puden

sagde noget

i går / for et årti siden

min mor eller søn

jeg tænker ikke på det

jeg ved ikke om personen i dag

er død eller levende

kun hvis vi hører eller ser hinanden

ved jeg noget

det der sker er rindende vand

livet er det her stillbillede

ingen kan være i tvivl om

hvor / hvornår

jeg hører til

men alle har glemt mig siden sidst

vildnis i alle retninger

intet døende

intet der vokser

skyerne er lange ord ingen læser

højtid som ikke forholder sig

til tidens gang er ikke højtid

bakker er ikke bakker

når der er hestekræfter nok

der er hestekræfter nok

Digtene er fra samlingen Nutidsdigte, som endnu hverken har forlag eller udgivelsesdato. Jeg giver besked

en lille smagsprøve:

din ryg viser mig tusinde ansigter

isens skorpe der klaprer med tænderne

klare flammer

skærmens lys omkring din lejlighed

mit blik svømmer mod din kind

farer vild som skum

rejser sig op

snubler kulsort

og trøster sig selv i badet

Og endnu en smagsprøve:

vreden er rodfæstet

puster sig op
gør knude af mørket

planeters lys som fuldkomment blod
blødt og eftergivende

forvirrer mig for evigt

når mig mere end dig
du er lige dér

men ikke for mig
selv om du bevæger alt

med spredte klik
stregtegninger på vildspor

fra dine sprækker af ond drøm
oplever jeg mest af alt fravær

samlingen hedder Fremmeddigte, og den er ikke udkommet endnu. Der er ikke dato på udgivelsen. Jeg giver besked

To arrangementer i København.

Fredag den 4.2. læser jeg op til åbningsfest på Literaturhaus på Nørrebro. Jeg går på lidt efter 21 eller sådan noget. Det er et kæmpemæssigt program og en skøn anledning. Hent en gratis billet her og kom forbi.

https://billetto.dk/e/genabningsfest-pa-literaturhaus-billetter-601657

Tirsdag den 8.2. laver jeg Poesibanko sammen med Cecilie Lind på Amager. Køb en billet til 200,- her. Billet inkluderer både bankoplade og måltid. Det plejer at være vildt dejlige aftener. 

https://billetto.dk/e/poesibanko-med-digterne-jesper-sternberg-og-cecilie-lind-billetter-591370

VI HOLDER JUL ALENE I MØRKET PÅ HARBO BAR

et julenummer med Sternberg og Dødens Garderobe: VI HOLDER JUL ALENE I MØRKET PÅ HARBO BAR
(must be played loud)

det er min første juletekst. Og det første julenummer, jeg har medvirket på. Det kunne være hyggeligt, hvis det ender med at være sådan et nummer, der blir spillet år efter år alle steder


https://soundcloud.com/d-densgarderobe/vi-holder-jul-alene-i-morket-pa-harbo-bar-feat-sternberg?in=d-densgarderobe/sets/julealbum-2021&si=7fad809cbf0e40f89420413af3a4276b&utm_source=clipboard&utm_medium=text&utm_campaign=social_sharing

Bestil nu. 36 biblioteker har Radikale steder, relationer og skæbner i et længst eksploderet kvarter
https://bibliotek.dk/da/overlay/holdings/870970-basis%3A61526803/null
14 har Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter
https://bibliotek.dk/da/overlay/holdings/870970-basis%3A28269730/null

Den nye er kategoriseret som skønlitt. Den gamle som lyrik. Stilistisk er der ingen større forskel på de to bøger. Ved biblioteksgræsning, skal man gå lidt for at få begge med hjem. Begge kategoriseringer kan retfærdiggøres. At se som lyrik giver mig dog flere gryn pr. side.