Vagn Remme og Sternberg vil lørdag, den 12.3. klokken 10.30 til 11 fremføre værket “Længsel”. Det vil de gøre i Svendborg med hver sin megafon fra hhv. kommunens og kirkens tårn

Sådan skrev Sternberg til Vagn Remme, den 10.11.2008:

”Hej Vagn

Tak for sidst. Jeg har tænkt over det, du sagde med en udgivelse, som var

delt i to hæfter, hvor man ikke fik udbytte med mindre, man havde begge

to.

Vi kunne lave et hæfte hver, ”Længsel”, skulle de hedde, hvor ordet var

skåret igennem, så toppen af bogstaverne stod på det ene hæfte og bunden

på det andet.

Bogen skulle begyndes i det ene hæfte (mit hæfte, evt.) midt i en sætning.

Den side skulle afsluttes midt i en sætning, som derefter skulle

fortsættes på det andet hæftes (dit hæfte, evt.) første side. Den sidste

sætning skulle også her være uafsluttet, og skulle fortsættes på det

første hæftes (mit, evt.) side 2, etc. ”Længsel” skulle også afbrydes midt

i en sætning til slut.

Hvad tænker du?”

Og den 18.11.2008 skrev Sternberg:

Og jeg skal også se at rykke på “Længsel”. Her bliver det vigtigt, at

ordene “jeg” og “mig” ikke optræder … Så du’ets fulde

betydningskompleksitet bibeholdes … dog må vores stemmer/historier godt

være forskellige … en skrivestrøm – to stemmer/stemninger.

Vagn Remme og Sternberg har siden jævnligt skrevet på værket. Længsel er stadig et ufærdigt værk. Længsel er ikke engang en hel sætning. Længsel begynder midt i en sætning, og slutter midt i den samme sætning. Forfatterne har arbejdet sådan, at de på skift har skrevet en side til værkets aldrig færdiggjorte sætning. En side er blevet fastslået til at være på præcis 1300 anslag. Der er på sin vis tale om to værker: et værk af Vagn Remme og et værk af Sternberg. De to værker er imidlertid uløseligt forbundet: de kan hverken nå hinanden eller blive fri.

De to hæfter er ikke blevet en realitet endnu, men fra hvert sit tårn vil forfatterne denne formiddag i megafon konkretisere de jeg-løse længsler.

Uanset hvor omfattende Længsel bliver, vil værket aldrig være færdigt.