Godmorgen, morgen © Sternberg

Godmorgen, morgen
Jeg gi´r dig en vasker
med de her ord
det er ikke noget jeg ved
det er ikke noget jeg tror
Det er bare noget, vi leger
*
Vi leger, gør vi
Det kan du bide i skeen på
at vi gør
Det her er den store plastikfigur
i BR´s katalog
Den som absolut ingen har råd til
*
Ingen har råd
Så det fortsætter også selv om
ingen er med længere
Det var sjovere, da der var nogen
Se, nu er der en ynkelig figur
med en madpakke af blade og dug
*
Han lever omgivet af blade og dug
En kedelig dims
Egentlig hverken mand eller kvinde
Helt præcist en plastikklump
henkastet i skov
Ikke langt væk fra picnicbordet
*
Picnicbordet er langt væk
fra autoværnet
som ikke er til at feje ned under naturen
Sådan.
Nej.
Det kan ikke

Kære

Kære

Du kender ikke mig, men jeg har læst noget, du skrev for mange år siden. Jeg vil gerne bare lige sige dig noget. Det var pænt af dig, at du efterlod teksten her i verden hos mig. Problemet er imidlertid alle de spørgsmål, som teksten har givet anledning til. Jeg kan ikke svare på et eneste. De får mig til at savne dig, selv om jeg ret beset ikke kendte dig. Jeg ved ikke om det er fair at kalde det et problem, men det er som om, det gør selve teksten mindre vigtig. Det minder mig om selve den følelse, det giver, når man er sammen med et andet menneske.

Det eneste jeg kan gøre nu er at skrive tak for sidst, selv om jeg godt ved, at det kun er nogen andre, der ser det.

Replikker til en tv-serie. Arbejdstitel: ”Det højeste embede”

”Jeg sætter mine bedste ministre på sagen.”

”Hun er i sandhed blevet statsministerfrue.”

”Er du minister nok til at påtage dig det ansvar?”

”Må den bedste mand blive minister.”

”Jeg vil bare sige tak for tilliden.”

”Det smager af mere, hr. minister”

”Det var godt nok en overraskende ministerrokade. Kan den mand blive ved med at trække kaniner op af hatten?”

"For fanden da, Jan. Ministre er også kun mennesker."

”Fuck FN, nu må statsministeriet bistå USA i deres bestræbelser i Irak. Ellers bliver der aldrig demokrati.”

”Ja, Jeg sagde alle embedsmænd. Jeg har en vigtig opgave til dem.”

”For pokker da, vi kan ikke sige sandheden. Så bliver vi aldrig genvalgt.”

”Jo, men nu skal jeg fortælle dig en ting, som jeg har lært i de år, jeg har været statsminister:”

”Og det her er så din ministerbil.”

”Der findes ikke sort og hvidt i statsministeriet.”

Flytning

Da der efterhånden er så meget materiale på siden, har jeg flyttet anmeldelser og CV, så de da er nogenlunde til at finde.

Pst!

Nu kan det i øvrigt ikke vare længe, førend vi er på banen med det nye nummer af Øverste kirurgiske. Science fiction-nummeret!

Det ville ikke være en overdrivelse, hvis man påstod, at det lader til at blive et rigtig godt nummer.