Jeg kan se her, at en journalist på Lorry
(http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=28-12-2006&cID=1&vId=332269)
tror, at kunstnerne har trukket deres støtte tilbage. Som initiativtager
til forfatteroplæsning + erklæring, må jeg sige, at det forstår jeg ikke,
hvor hun har fra. Et dementi er på sin plads. Se i øvrigt brevveksling
mellem Bo Hr. Hansen og jeg på hjemmesiden Sternbergs.dk for yderligere info.
Skåret ud i pap:
Politikerne bør fortsat gøre noget, så vi kan få et godt og roligt nyt år.
De kan ikke bare give ansvaret videre til de unge – det er simpelthen for sølle.

Sternberg
Ingerslevsgade 106 st. tv.
1705 Kbh. V
50522942
Sternberg@sternbergs.dk
www.Sternbergs.dk og www.myspace.com/sternbergs

Hej Sternberg (gad vide om du har et fornavn?)

Jeg vil egentlig bare sige tak for sidst….fordi jeg synes, det var et gevaldig godt arrangement du fik stablet på benene i Ungdomshuset, og en fed aften. Har siden blandet mig en smule i debatten, dels ved at gå amok på Ruth Evensen i en tv-anmeldelse i Ekstra Bladet, og et læserbrev i Berlingeren (et indlæg som egentlig skulle have været meget længere og mere nuanceret, men de ville kun så få anslag, at det blev lidt parole-agtigt… men hvor jeg gik i rette med Jakob Høyer, der angreb os, kunstnerne, for at støtte ulovligheder).

Men det var alt sammen før det gik amok i lørdags…For mig var det fuldstændig forudsigeligt, nærmest sørgeligt forudsigeligt, og selvom jeg ikke bryder mig om volden og hærværket – den kan jeg ikke sidde 44-årig familiefar og forsvare uden at få en lidt dårlig smag i munden – fortryder jeg på ingen måde min støtteerklæring. Det kommer bag på mig, at der er et par stykker, især Blendstrup og Trisse Geil, der nærmest fortryder deres støtte i Politiken. (derimod er jeg ret enig med Jens Unmack, der også udtaler sig, og Bukdahl står vel sådan midt imellem). Men når man stiller sig op på en scene foran et banner med et dødningehoved og teksten UNGDOMSHUSET BLIR, så bør man også vide, hvad det er, man går ind til, og hvad det kan udvikle sig til. Min pointe og min motivation for at give stedet min støtte har hele tiden været, at det dels er nødvendigt med et åndehul, et sted for en undergrundskultur, der ikke har alt for gode betingelser andre steder (og at det som sådan fungerer ret optimalt, tror jeg); dels, at det var et sted jeg selv brugte fra 82 til 88 (ved at spille der 5-6 gange med mit band samt komme til et hav af koncerter); og sidst men ikke mindst at brugerne og aktivisterne er blevet godt og grundigt røvrendt, og jeg forstår hundrede procent deres vrede. At det så samtidig er en kultur, hvor brosten og brandbomber er en del af sproget, når den(kulturen) bliver presset, er ikke noget, jeg bryder mig specielt om. (og må samtidig et eller andet sted beundre deres forsvarsvilje, jeg kan bare ikke med mine fulde fem gå ind for den voldsomhed, der kan koste menneskeliv). Men ved at lade dem have det hus i fred er der jo heller ikke meget basis for at tale det sprog. En ventil burde det være… et sted at få afløb, hvis man som ungt menneske ikke bare synes, at det her mærkværdigt over-liberalistiske og over-regelrette (to ting der ikke nødvendigvis burde høre sammen) samfund byder på de store udfordringer.

Og jeg tror desværre bare, at tingene bliver meget værre nu – og at det hårde sprog bliver radikaliseret….(man kan godt sammenligne lidt med lukningen af Pusher Street; ikke fordi hashhandelen i Pusher Street på nogen måde kan sammenlignes med en levende kulturscene…lukningen af den gade har kostet menneskeliv, hvilket jeg ved, at mange i politiet vil give mig fuldstændig ret i)

Jeg blev inviteret i Lorry i aften faktisk for at blive spurgt om jeg fortsat støtter Ungdomshuset, hvilket jeg som sagt gør, selvom jeg ikke støtter alle metoderne. Jeg sagde nej, fordi jeg sad i total stress og med et spædbarn der skulle passes (men nu sidder jeg alligevel og skriver det her, så jeg kunne snart lige så godt have sagt ja, fordi jeg kan alligevel ikke få det ud af mit hovede) – men går da ud fra, at de har fået fat i nogle andre, der kan sige noget forhåbentlig fornuftigt, der ikke bare trækker tæppet væk under vores støtteerklæring.

Hav det godt. Og endnu en gang tak fordi jeg fik lov til at give min støtte, selvom den ikke var til en skid nytte.

Bedste hilsner Bo hr. Hansen