Jeg har gennem tiden optrådt på alle mulige måder og for alle mulige mennesker: råbt i megafon på hovedstrøg, hvisket i mørke med natbriller på, skrevet med fremmede unge i en ungdomsklub og de indsatte i et fængsel, lavet poesibanko på campingpladser, optrådt til lyden af en æltemaskine (jeg ved ikke hvem målgruppen til det var). Og alt muligt andet. Jeg har også lavet anonym kunst/litteratur henvendt til brugerne af Sydhavn Station. Den her pulje er skabt til at få litteraturen ud over stepperne til dem, som ikke er så heldige allerede at vide, hvor lækkert det er at få litteratur på hjernen.

https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/litteraere-oplevelser-for-nye-maalgrupper

du sætter små hak

for at holde styr på det der sker

og sover i poesiens seng

hvor drømmene altid

betyder det du føler

en dag kan du måske

skrive om det

mit liv er optaget af

meget små og konkrete ting

at hente og underholde børn

arrangere legeaftaler og fødselsdage

cykle ud i byen

for at købe musik

mad og tøj

samtidig skriver jeg

om det at skrive digte

endnu mere end

jeg skriver digte

om resten af mit liv

det er ellers ikke fordi

der ikke sker noget

i går aftes var jeg til gymnastik med børnene

og der skete en masse forskelligt

jeg tænker også en del over

min mor i de her år

men jeg skriver ikke om det

hvordan kan det være?

tænker jeg og er dermed tilbage

på metapoesiens område

som er min hjernes naturlige nabolag

den bevæger sig rundt dér

lige så snart

den lades alene et øjeblik

folk læser for at få tilfredsstillet deres behov

og måske falder det ene ord over det andet

som om det var et fejlplaceret komma

når en digter ikke tilfredsstiller dem

så de finder en anden digter

som skriver det anderledes

og måske er det lige det der skal til

for de fleste er det endnu sværere at vide

hvad de vil kunne lide i et digt

end i en seksuel situation

som de prøver at forestille sig på forhånd

men det skal nok lykkes

bliv ved med at prøve

til du er ved at eksplodere af lyst

til et eller andet digt tilfredsstiller dig

Den 7.11. bliver en særlig aften. Glæder mig til at optræde med Maja og Vagn. Det er længe siden, vi sidst gjorde det. https://www.facebook.com/events/8178357222190888

Det samvær vi har sammen udkommer på Melodika. Du kommer til at kunne købe den til Lille Bogdag (11. og 12. maj, 2024) og formentlig også til en oplæsning på Nørrebro den 2. maj (Jens Blendstrup, Thomas Krogsbøl og Sternberg. Good ol’ days) Jeg knokler i disse dage og glæder mig til at høre, hvad I synes om den, så råb højt, når det er <3

ideen om en weekend sælger

men i virkeligheden er det ikke alle

som har energien

til at gennemføre den weekend

leve i den frihed som det er

sammen med andre

og andre igen kan ikke

magte den frihed alene

vi vil allesammen gerne se et billede

af sådan en vellykket weekend

måske bare på et eller andet produkt

som vi køber engang imellem 

og det kan være et billede af

hvordan den frihed kan se ud

alene eller sammen med andre

det er lige meget

nogen kan bedst lide

at se på sådan et billede alene

andre kan bedst lide at dele oplevelsen af

at tale om den oplevelse

som man ser på billedet med nogen 

men uanset hvad sælger det

billedet af den ide

eller lyden eller duften

du er et landskab

trimmer løbende din hjerne

og synes det er vildt

med alle de mennesker

som løber rundt i dig

du er et slankt digt

som smyger sig om og ind

bagved det jeg tænker

skifter det ud med

farvelade og forskelligt pynt

som jeg ikke kan få i butikkerne

det er som om du

slet ikke er til salg

og pisser på det at jeg

lige selv havde fundet på

noget andet at lave

som jeg nu har glemt

det er derfor dine digte

ikke sælger ret meget

du har ingen hat på i dine drømme

ser bare ud

det vilde er alle de dér små film på Linkedin

talende mennesker automatisk

afspillet uden lyd

den afvisning der ligger i

på den måde at blive

vist frem igen og igen

som en selvoptaget skrift

der blæser tingene op

i stedet for at blæse på dem

du har gået for meget i terapi

og har skrevet for lidt

sig nu bare

fuck mig

tiden vi lever i mig i røven alt er her samtidig linjeskift er gammeldags

hvem var jeg dengang

jeg skrev den her tekst

hvad mente jeg

dog med det

og hvorfor skulle jeg skrive det ned

det er naturstridigt at sidde og redigere i et gammelt manuskript

men næste år er det to gamle manuskripter

som jeg tager ordentligt fat på

tænk at jeg åbenbart har en krop der rummer

så mange reflektioner

over noget der kun vagt

kan opserveres i den fysiske verden

det er når der er stort sammenfald

mellem reflektionerne og noget konkret fysisk

som jeg kan vise frem

at det kan nå et publikum af en vis størrelse

der er en særlig udstillethed over folks linkedin-profiler

som jeg ikke ser på andre sociale medier

på linkedin er jobsamtalen altid i gang

og alle os der følger hinanden kan følge med

jeg er en lille bitch uden andet at lave

end at udleve livets forskellige muligheder

hvordan skal jeg skrive digte hver evig eneste dag?

hvordan skal jeg læse digte hver evig eneste dag?

en måned

skrevet af mig

til nogen som er som mig

som læser hvert et ord med det samme

det skrives

og har adgang til alle de versioner

der blev kasseret hvis

jeg kan huske dem

eller har gemt dem

det her digt fylder alt for meget

tilstedeværelsesviljen når

en hel kasse med digte i min hjerne

ikke er så meget i forhold til alle de

reelle minder om tingene

som jeg næsten ikke ved hvad

jeg skal gøre ved

hvis jeg først går i gang

med alle de timer

bare sådan noget som

en konkret sols følelse på huden i Barcelona

på en rejse i 1991 som stadig står klart

da jeg lidt efter oplevede Miro for første gang

var alt stedsspecifikt

jeg kan godt lide nye oplevelser

til ligesom at sætte skub i et eller andet

eller jeg ved ikke hvad det er

det handler ihvertfald ikke

om det nye selv

men f. eks. bare om at ingen kendte mig dér

og det er jo i sig selv befriende bare at kunne være

hvem som helst her og nu

det er fedt at sociale medier eksploderede

og vi nu alle sammen bor rundt omkring i ruinerne

det var alligevel også bedre førhen

eller ihvertfald var der ikke nogen grund

til at vi skulle blive ved med

at befinde os det samme sted allesammen

sådan har det jo aldrig været førhen

og det var kun hyggeligt i kort tid

hvorfor syntes det så som en

naturlov at det skulle blive

ved med at være sådan?

ihvertfald godt nok for vores liv i længden

at firmaerne bag var sådan nogen narrøve

jeg kan ikke slippe det at jeg

skal skrive hele tiden når jeg

har muligheden

nogen gange burde jeg sikkert

læse i stedet

det gør jeg alt for lidt

jeg lytter til musik i stedet

for på den måde kan jeg skrive imens

det er en helt skør arbejdsmoral

det føles ikke som arbejde at læse

men det er det jo

og det forandrer mig

jeg kan være så bange for

at få ødelagt det jeg skriver på

ved at læse det forkerte

blive smittet af en ubrugelig måde

at skrive og tænke 

alle fejlkøb kan i sidste ende

bruges som byggematerialer

noget som jeg kan

stable oven på noget andet

for at komme højere op

kunstarterne hænger sammen

jeg kan læse mig til din kedelige musiksmag

selv om du ikke nævner musik med et ord

eller:

jeg var til en fest og musikken var kedelig og

jeg tænkte at folk burde

høre bedre musik end det

fordi de arbejdede med skønhed

men jeg vidste ikke hvilken slags

jeg var skuffet og vred

og hånede folk i samtaler med andre

jeg glemmer aldrig den fest